Troens historie i Danmark

Bahá’í troen blev første gang nævnt i Danmark i 1903, men det var først i 1947 at et lokalt bahá’í samfund blev etableret. Det første Danske nationale råd blev etableret i 1962, og i 1979 blev bahá’í samfundet i Danmark anerkendt som selvstændigt trossamfund.

Bahá’í blev første gang nævnt i Danmark i 1903 i en artikel i fagbladet Dansk Tidsskrift, skrevet af professor Arthur Christensen ved Københavns Universitet. Senere skrev han flere artikler om bahá’í og nævnte troen i en række danske leksika og i sine bøger.

Martha Rooth, som Shoghi Effendi kaldte ”bahá’í troens ambassadør”, besøgte under sine rejser også Danmark i 1928 og 1935. I forbindelse med sit andet besøg mødtes hun bl.a. med professor Arthur Christensen.

Den første dansker blev bahá’í i 1925. Det var Johanne Sørensen, senere Høeg, som hørte om bahá’í troen på Honululu hvor hun arbejdede som sygeplejerske. Hun bosatte sig nogle år senere i Danmark, men det var først i 1947 at et egentligt bahá’í samfund blev etableret. I 1947 ankom to amerikanske bahá’íer fra USA for at udbrede kendskabet til bahá’í-troen, og den 17. november 1947 blev Palle Bischoff som den første dansker baha’í i Danmark.

I de følgende måneder og år erklærede flere deres tro på Bahá’u’lláh, og snart var der et lille samfund i Danmark. De mødtes til 19-dagsfester, helligdage og informationsmøder for interesserede og underviste bahá’í samfundets børn og unge om bahá’í troen. De deltog også i internationale konferencer i de andre nordiske lande og i Europa.

I 1949 blev det første lokale åndelige råd dannet af bahá’íerne i Storkøbenhavn. Senere, da bahá’í samfundet havde vokset sig større, meddelte Shoghi Effendi at de lokale åndelige råd skulle følge kommunegrænserne, så der valgtes råd i de kommuner der havde 9 eller flere voksne bahá’íer.

Bahá’í samfundene i hele Europa udviklede sig, og i 1954 skrev Shoghi Effendi at der skulle købes bahá’í centre i udvalgte lande. Danmark var et af disse, og efter at have undersøgt mulighederne endte det lokale åndelige råd i Storkøbenhavn med at købe det hus på Sofievej 28 i Hellerup som lige siden har tjent som samlingssted for bahá’íerne i Danmark.

Der var i alle årene et tæt samarbejde mellem de Skandinaviske lande og Finland, og i 1957 blev Det Regionale Nationale åndelige Råd for Skandinavien og Finland valgt. Rådet arrangerede bl.a. fælles skandinaviske sommerskoler som gav bahá’íerne mulighed for at mødes med trosfællerne i de omkringliggende lande.

I begyndelsen af tresserne kom der flere persiske familier og enkeltpersoner samt nogle amerikanske bahá’íer til Danmark. De var med til at grundlægge det samfund vi har i dag.
I 1961 valgtes der lokale åndelige Råd i København, Brøndby, Kastrup, Frederiksberg og Gentofte, og det følgende år, valgtes det første nationale åndelige råd. Først i midten af tresserne flyttede de første bahá’íer til Århus. I dag bor der bahá’íer i hele landet.

I 70’erne, 80’erne og starten af 90’erne satte en række planer fokus på at udvide antallet af troende i Danmark. Aktiviteterne bestod ofte i gadeundervisning hvor man gik ud på gader og stræder og fortalte om bahá’í til dem der ville høre om det. Ofte delte man brochurer ud og inviterede til et offentligt møde. Især i starten af 70’erne kom der mange nye bahá’íer i Danmark – og i 1972 var der mere end 30 personer, der blev bahá’íer.

En væsentlig milepæl i dette årti var at bahá’í samfundet i 1979 fik retten til at forrette juridisk gyldige vielser, dog forudsat at den ene af parterne er bahá’í. Samtidig blev vi også anerkendt som et selvstændigt trossamfund hvilket har betydning i en række sammenhænge.

Det var også i slutningen af 70’erne at det Nationale Åndelige Råd besluttede at oprette en forlagskomite som blev forløberen for det som i dag hedder Dansk Bahá’í forlag. Komitéen lagde en ambitiøs plan for oversættelser og udgivelser og lagde grunden til mange af de danske oversættelser som vi har i dag.

I begyndelsen af 1980’erne var situationen blevet meget svær for bahá’íerne i Iran efter revolutionen i 1979 hvor flere blev forfulgt og i en række tilfælde henrettet for deres tro. Bahá’í samfundet i Danmark fik her en række nye medlemmer der kom som flygtninge fra Iran. De og deres efterkommere udgør nu en væsentlig del af det danske bahá’í samfund.

En milepæl i 1985 var Det Universelle Retfærdighedens Hus’ udgivelse af et dokument der hed ”Løftet om verdensfred”. Dokumentet blev givet til statsoverhoveder på FN-Dagen den 24. oktober. Det blev også gjort i Danmark hvor både statsministeren, dronningen og en række borgmestre fik et eksemplar.

Bahá’í-samfundet har i mange år bakket op om FN’s aktiviteter. I Danmark har bahá’íerne deltaget i flere FN-konferencer, bl.a. Det Sociale Topmøde i 1995 hvor danske bahá’íer deltog som del af Bahá’í International Communitys delegation til det officielle møde i Bella Centret. Ca. 200 bahá’íer fra hele verden deltog også med aktiviteter og flere stande i Den Globale Landsby på Holmen. Bahá’í samfundet var også repræsenteret ved COP15 i København i 2009 og arrangerede offentlige møder med fokus på miljø i Bahá’í Centeret i Hellerup.

Siden 2001 har der været fokus på arbejdet med tre kerneaktiviteter – andagtsmøder, børneundervisning og studiegrupper. Efterfølgende er juniorungdomsgrupper kommet til som en fjerde kerneaktivitet. I de senere år har det danske bahá’í samfund også samarbejdet med Danida om et socialt projekt i Cameroon, ”Preparation for social action” som sigter mod at højne uddannelsesniveauet i det østlige Cameroon.

Bahai.dk blog