|
PRESSEMEDDELELSE
BAHÁ’Í-SAMFUNDET
Sofievej 28, 2900 Hellerup
Kontakt: Lise Raben
tlf: 39 62 35 18 eller 46 37 01 99
Det
internationale bahá’í-samfund afviser anklager om
undergravende virksomhed
Den 2. august 2008 offentliggjorde adskillige
iransksprogede aviser i Iran og internationalt oplysninger
om at syv bahá'íer, som er tilbageholdt har tilstået, at de
har skabt en organisation med forbindelser til Israel for at
underminere Irans nationale sikkerhed. Det internationale
bahá’í samfund benægter kategorisk beskyldningerne:
”Vi
afviser på det kraftigste antydningerne om at bahá’í’er i
Iran har været involveret i undergravende virksomhed,” sagde
Bani Dugal, der er hovedrepræsentant for Bahá'i
International Community ved FN. ”Bahá’í Samfundet er ikke
involveret i politiske aktiviteter. Deres eneste
”forbrydelse” er udøvelsen af deres religion,” sagde hun.
Denne nyeste historie i den iranske presse fremsætter nu
igen en af de mest almindelige beskyldninger mod bahá'íerne
i Iran, nemlig at de er zionismens redskaber og fjender af
både islam og Iran. Dette er en klar forvrængning af fakta.
Bahá'íerne deltager ikke i undergravende virksomhed, og
årsagen til at Bahá'í Verdenscentret befinder sig i Israel i
dag er resultatet af at Bahá'u'lláh (bahá’í troens
grundlægger) i midten af det 19. århundrede blev forvist
dertil af de persiske og osmanniske stater.
Det Internationale Bahá'í-samfund er dybt bekymret for de
syv tilbageholdte bahá'íers skæbne. De har ikke adgang til
advokater, og deres eneste kontakt med deres familier er
nogle få telefonopkald, som kun varede et til to minutter.
”Alvoren i de trusler, der nu fremsættes får os til at
frygte for disse syv menneskers liv,” udtalte Bani Dugal i
et svar til de iranske avisers rapportering af udtalelser
fra Hasan Haddad, vicegeneral-anklager for Den Islamiske
Revolutionære Domstol i Teheran.
Ms Dugal forklarede også at de syv bahá’íer, der blev
arresteret tidligere på året, var medlemmer af en gruppe,
der hjalp til med at dække behovene for Irans 300.000
bahá’íer:
”Det er ikke noget hemmelighed. Regeringen vidste
udmærket godt til eksistensen af denne komite længe før dens
medlemmer blev arresteret, ligesom regeringen udmærket godt
ved, at disse mennesker ikke er involveret i nogen
undergravende virksomhed.”
For yderligere oplysninger om Bahá’íernes situation i
Iran se:
www.bwns.org
www.bahai.org/dir/worldwide/persecution
www.bahai.dk
|