Bahá'íerne i Egypten bliver nu nægtet ID-kort, som alle borgere i Egypten får.Baggrunden er, at et ægtepar fik deres ID-kort konfiskeret, da de skulle have nye pas med deres børn indsat i passene, fordi de herpå havde opgivet, at de er bahá'í. De lagde sag an mod myndighederneidet de holdt på, at det var ulovligt ifølge egyptisk lov og international lov at konfiskere deres ID-kort. De vandt sagen og retten beordrede de civile registreringsmyndigheder til at udstede nye papirer for parret, der identificerer dem som bahá'íer. Regeringen appellerer derefter kendelsen og den 16. december 2006 blev kendelsen omstødt, således at bahá'íerne nu ikke har ret til bare ID-kort uden at være identificeret som muslimer, kristne eller jøder. Dette betyder, at bahá'íerne nu enten må lyve om deres religion eller opgive at have ID-kort, som effektivt vil forhindre dem i at opretholde deres borgerrettigheder, som inkluderer uddannelse, økonomisk service til og med lægehjælp.

ID_kortene indeholder et felt, hvor man skal angive sin religion, men man kun angive om man er muslim, kristen eller jøde. Bahá'íerne ønsker at de enten angiver deres religion som bahá'í eller at de lader feltet stå tomt. De kan nu ingen af delene.

Bahá'íerne ønsker kun at have de samme rettigheder som deres medborgere i Egypten, de har ikke ønsket, at bahá'í religionen skulle anerkendes, blot at de skal have det ID-kort, som alle andre borgere i Egypten her.

Højesteretskendelsen har vakt stor opsigt i de arabiske medier og blandt menneskerettighedsorganisationer i Egypten, hvor mange mener, at det er uhørt, at man diskriminerer visse borgere på grund af deres tro.

Læs mere på www.bahai.org

Forklaringen på rettens kendelse i pressen henviser til at den ægyptiske konstitution kun anerkender 3 religioner, islam, kristendommen og jødedommen. Denne forklaring er ikke i overensstemmelse med hvad sagen drejer sig om, nemlig at enhver indfødt borger i Ægypten har ret til ægyptiske identifikations papirer uden at skulle lyve om sit religiøse tilhørsforhold. Det handler ikke om at bahá’í-troen skal anerkendes i Ægypten, men om at man skal kunne få sine civile rettigheder opfyldt som borger og bahá’í i landet. Kendelsen er ikke kun urimelig ud fra den internationale konvention om civile og politiske rettigheder som Ægypten har skrevet under på, men endnu værre er det, at ifølge islams hellige skrifter prises tolerance som en forskrift for social stabilitet.

Dette minder os om en interessant hændelse 80 år tidligere i 1925, hvor de gejstlige autoriteter i Ægypten undersøgte bahá’í-troen. Selvom intentionen i undersøgelsen ikke var sympati, endte deres konklusioner med at bahá’í-troen er en ”ny religion”, ”fuldkommen uafhængig” med ”troslære, principper og love”. Hvis ægyptiske dommere samt en lokal domstol, var i stand til en så klar forståelse af troen ville det være rimeligt at forvente at denne evne også i fremtiden ville gøre sig gældende ved Højesteret i Ægypten.

Tiåret efter, 1934, blev Det Nationale Åndelige Råd inkorporeret som en juridisk legal myndighed og kunne oprette sine institutioner i overensstemmelse med bahá’í procedure og principper. Det var først i 1960 at nationale og lokale institutioner blev forbudt og al ejendom konfiskeret. Sådan har det været i næsten 50 år og samfundet har været udsat for diskriminering, tilfældige anholdelser og falske anklager. Indtil nu er det ikke lykkedes at fremføre beviser for at I skulle være uværdige til offentlig-hedens tillid, modsat er der mange eksempler på jeres bemærkelsesværdige bidrag med at frembringe åndelig, intellektuel og kulturel karakter til det ægyptisk folk.

Det er imidlertid ikke tiden til at dvæle ved disse gentagne ærgrelser som I så længe har modstået, men snarere vil det være en passende anledning til at reflektere over den større sammenhæng i hvilken Højesterets afgørelse er forekommet i, ud fra dette må I udlede en langt større mening og forståelse.

Uretfærdighed findes overalt som en konsekvens af dårlige adfærd fra individer, grupper og regeringer. Bahá’u’lláh kom med en bitter bemærkning om uretfærdighed: ”retfærdighed begræder, i disse dage, sin tilstand og billigheden sukker under undertrykkelsens åg. Tyranniets mørke skyer har formørket jordens overflade og indhyllet dens folk”, en så alvorlig situation forekommer i tider af enestående forandringer. Modstående processor af kaos og orden interagerer i en spiral af turbulens, der signalerer forandringer i den åndelige og sociale dagsorden i hele verden.

Det menneskelige samfund er nået til et stadie i sin evolution, hvor enhed for hele menneskeheden er bydende nødvendig. Ikke at anerkende denne virkelighed er ikke at forstå betydningen af den nyværende krise i verdenssamfundet. Princippet om menneskenes enhed, er afgørende for løsningen på de store spørgsmål som her er involveret. Som bahá’í må I forstå at dette princip ikke kun indeholder det endelige fredelige mål, men i lige så høj grad kræver jeres deltagelse i denne smertefulde opgave. Derfor er jeres indsigt i de globale implikationer, i tilfælde af undertrykkelse både ude og hjemme., og anerkendelse af ansvaret for den stræben, der, ledet af troens principper og i samarbejde med andre, hvor det er muligt, bekæmper uretfærdighed, for det fælles bedste.

Mens den stigende retfærdighed vil sikre tilsynekomsten af enhed i verden, har alle der deltager i denne frygtindgydende kamp virkelig forstået ånden i denne tid, som er sammenfattet i princippet for enhed. I det omfang kampen for retfærdighed bidrager til opbygningen af en fælles global standard for menneskerettigheder, har de organisationer i Ægypten, der er engageret i arbejdet for enhed blandt nationens befolkninger, derfor forpligtiget sig i stort målestok til den afgørende opgave det er, at bilægge de stridigheder som har plaget deres samfund og forsinket opnåelsen af dets enhed. En sådan forsoning er ikke umulig for det ægyptiske folk, de kan være stolte af den lovpriste oplysning som i en strålende fortid sikrede deres enhed i et blomstrende samfund. Utvivlsomt vil Ægypten rejse sig og tage del i virkeliggørelsen af den verdensfred og velstand som alle nationer drømmer om.

Vær forsikret om at vores indtrængende bønner på de hellige steder på vegne af hver og én af medlemmernei jeres samfund og for fremgang for alle jeres landsmænd, i landet af ældgammel pragt.