Informationskontoret
Sofievej 28
2900 Hellerup
Tlf.: 3962 1780
info@bahai.dk

 

 
 


Billede:
De syv Bahá'í ledere, der i over et år er blevet holdt arresteret i Evin Fængslet i Teheran er nederst fra venstre Behrouz Tavakkoli and Saeid Rezaie, og stående Fariba Kamalabadi, Vahid Tizfahm, Jamaloddin Khanjani, Afif Naeimi, and Mahvash Sabet.

Det er nu et år siden
de syv ledere af bahá'í-samfundet i Iran blev fængslet. De har ikke adgang til juridisk bistand og kun minimal mulighed for at modtage overvågede besøg af deres familier. Deres tilbageholdelse viser en skamløs mangel på retfærdighed. På trods af at de har været udsat for intensive afhøringer, tog det syv måneder inden de fik en begrundelse for deres tilbageholdelse. De syv fanger bliver beskyldt for at spionere for Israel, men myndighederne forsinker en rettergang i håbet om, at verden vil glemme sagen, så man kan gå videre med sin uretfærdige praksis over for bahá'íerne og afsige dom, uden at nogen lægger mærke til det. 

Efterretningsministeriet, som ikke har været i stand til at finde nogen som helst beviser på kriminel aktivitet, har så fremtryllet sigtelser imod dem: som f. eks. at deres rutine henvendelser til bahá'í-samfundets internationale ledelse i Israel om sager vedrørende forfølgelsen af bahá'íerne er ”spionage for Israel”, at tilhørsforhold til bahá'í bliver anset for at fornærme islam, og medierne bliver udnyttet til både at anklage og dømme dem ved at forsikre pressen om at deres skyld er endeligt påvist. 

En af de to kvinder blev arresteret 5. maj 2008. Hendes advokat, nobelprisvinderen Shirin Ebadi, har ikke fået lov til at kontakte sin klient og er blevet nægtet adgang til sagens akter. Siden midten af februar 2009 har en iransk nyhedstjeneste meddelt, at der snart vil blive afholdt en rettergang, men en bestemt dato er ikke meddelt. 

Summariske arrestationer af bahá'íer øges overalt i landet. Allerede i de første fire måneder i dette år har der været 43 arrestationer, det er mere en det halve af antallet af arresterede bahá'íer siden 2005. 

 Der udvises en udpræget målbevidsthed om at udslette bahá'í-samfundet som en levedygtig enhed i Iran. Overalt i Iran bestræber man sig på at identificere og overvåge bahá'íerne. Bahá'í-troen og dens tilhængere bliver dæmoniseret fra prædikestole, og der er en systematisk kampagne for at ophidse til had gennem statskontrollerede medier, der er grove forvanskninger af bahá'í-troens historie og læresætninger i skolebøger, og man forsøger at gøre bahá'íerne fattige ved at nægte dem adgang til højere uddannelse og tjene til livets ophold. Bahá'íerne bliver udelukket fra arbejde overalt med den begrundelse, at de enten er ”urene” eller er en sikkerhedsrisiko. Bahá'íerne bliver systematisk jaget ud af visse landsbyer og landområder, og der en stædig benægtelse af at bahá'í er en religion. 

 

 


 

tilbage til oversigten

Jorden er kun ét land og menneskeheden dets indbyggere.