Ridván 21.april - 02.maj

Ridván har en ganske særlig klang i vores ører. Det er vores største helligdag, hvor Bahá'u'lláh offentlig erklærede, at Han var Den Lovede, den, som Báb selv havde forudsagt, skulle komme. I et af sine skrifter skriver Báb:

 ”Når Bahás dagstjerne skinner strålende på evighedens horisont, påhviler det jer at stille jer foran Hans Trone… Bønfald Ham om de underfulde tegn på Hans gunst, at Han nådigt vil åbenbare for jer, hvad Han vil og ønsker, idet alle åbenbaringer af guddommelig gavmildhed skal kredse rundt Hans herligheds sæde og strømme ud fra Hans nærvær, om I kunne fatte det.”

Når Bahá'u'lláh selv skal beskrive denne dags storhed kalder Han Ridván ”Den Største Højtid” ”Højtidernes Konge” og ”Guds Højtid” og i Kitáb-i-Aqdas skriver Han den dag ”hvorpå ”alt skabt blev nedsænket i renselsens hav.”

Vi ved desværre ikke meget om denne epokegørende deklaration. Vi kender ikke de ord, som Bahá'u'lláh faktisk ytrede, hvordan det foregik, hvilken reaktion det fremprovokerede, og vi kender heller ikke de personer, som rent faktisk hørte den. Nabil har berettet noget om den begivenhed: ”Hver dag inden daggry”, har han fortalt, plukkede gartnerne de roser, som voksede langs havens fire alleer og lagde dem i en stor bunke midt på gulvet i Hans velsignede telt. Rosenbunken var så stor, at de ledsagere, som kom hver morgen for at drikke te i Hans nærværelse, ikke kunne se hinanden over den. Alle disse roser ville Bahá'u'lláh med egne hænder give til de venner, som han sendte bort hver morgen, for at de skulle give dem til hans arabiske og persiske venner i byen.” ”En nat”, fortsætter han, ”den niende nat for den tiltagende måne, var jeg en af de, der vågede ved siden af Hans velsignede telt. Da midnatstimen nærmede sig, så jeg Ham komme ud fra teltet, gå forbi de nogle af de steder, hvor Hans ledsagere sov og begynde at gå frem og tilbage på de månebelyste og blomster kransede alleer i haven. Så højt sang nattergalene, at kun de, der var tæt på Ham, kunne høre hans stemme tydeligt. Han fortsatte med at gå, indtil Han standsede op midt på en af alleerne og sagde: ”Betragt disse nattergale. Deres kærlighed til disse roser er så stor, at de søvnløse fra tusmørke til morgengry synger deres sange og med brændende lidenskab bliver ét med genstanden for deres tilbedelse. Hvorledes kan da de, som erklærer at være opslugt af Den Elskedes rosenlignende skønhed vælge at sove?” Tre nætter i træk vågede jeg og kredsede om Hans velsignede telt. Hver gang jeg passerede det leje, Han hvilede på, fandt jeg Ham vågen, og hver dag fra morgen til aften så jeg Ham uophørligt optaget af samtale med den strøm af besøgende, som blev ved mad at ankomme fra Bagdad. Aldrig fandt jeg, at Hans ord afslørede det mindste spor af forstillelse.”

Bahá'u'lláh tilbragte 12 dage i Ridván Haven. Karavanen, som skulle bringe Ham med familie og nogle få udvalgte ledsagere mod Kostantinopel var færdigpakket den 2. maj 1863. Der var stor tumult blandt de mange mennesker, som var kommet for at tage afsked med Ham. Bahá'u'lláh red ud af Bagdad på en smuk rød hingst, som vennerne havde købt til Ham. Folkemængden pressede sig hen imod Ham, mange bøjede sig ærbødighed for Ham og nogle kyssede Hans stigbøjler. Karavanen bevægede sig langsomt af sted. Kvinderne sad i howda’er, en slags bærestol, som sad på et muldyr. Når Bahá'u'lláh hvilede under rejsen satte Han sig også i en howda. 'Abdu'l-Bahá var til hest, og hver gang karavanen nærmede sig en landsby, red han i forvejen for at forberede ankomsten, og når karavanen ankom til landsbyen, kom byens beboere ud for at byde gæsterne velkommen.

Det må have været et fantastisk skue, at se karavanen langsomt bevæge sig igennem landskabet først i lavlandet og senere op gennem de kurdiske bjerge. Rejsen til Sámsún ved Sortehavet, hvorfra de skulle sejle til Konstantinopel tog 110 dage. I lavlandet som de skulle igennem var der kvælende hedt, og da de kom op over de høje kurdiske bjerge var det meget koldt. Fra Sámsún sejlede Bahá'u'lláh og Hans ledsagere til Konstantinopel, hvortil de ankom den 16. august 1863.

 Lise Raben

tilbage til oversigten