Bahá'u'lláhs bortgang

Den 29, maj mindes vi Bahá'u'lláhs bortgang. Han døde kl. ca. 3 om natten og mange steder har man en højtidelighed på det tidspunkt (kl. 4 efter sommertid) 

”Bahá'u'lláhs liv var ved at ebbe ud. Allerede ni måneder før sin død havde  han udtrykt ønske om at forlade denne verden til sin ældste søn, 'Abdu'l-Bahá.

Den ottende maj 1892 fik Bahá'u'lláh feber og måtte gå til sengs. Efter nogle dage faldt feberen igen, og han fik det bedre og kunne stadig modtage besøg af visse udvalgte venner og familiemedlemmer. Det blev dog snart klart, at han ikke havde det godt. Han blev stadig svagere.
Ved solopgang den 29. maj 1892 døde Bahá'u'lláh. Han var da 74 år gammel.
"Hans sjæl havde omsider løftet sine vinger og var fløjet til sine 'andre riger', riger, 'hvorpå blikkene fra navnenes folk aldrig var fal­det', og til hvilke den 'lysende jomfru', 'klædt i hvidt', havde budt ham haste, som han selv havde beskrevet i Lawh-i-Ruya (Tablet of Vision), åbenbaret nitten år tidligere på hans forløbers fødselsdag."[1]

Bahá'u'lláh blev samme dag stedt til hvile i et hus, som lå tæt op ad hans Store Hus i Bahji.

Et halvt århundrede var forløbet siden denne unge tro havde indledt sin løbebane. Dens mægtige og mangfoldige fjender havde med alle midler forsøgt at kvæle den i fødslen.

Den var opstået på trods af megen modstand og var blevet grundfæstet gennem sine ledende person­ligheders tålmodighed og standhaftighed.

De troendes angst for hvad skæbnen nu skulle bringe forsvandt, da Bahá'u'­lláhs testamente blev læst ni dage efter hans død. Bahá'u'lláh havde sikret troen mod opdeling og splid gennem sit testamente, som han kaldte Min Pagts Bog. Denne pagt havde han nævnt i Kitáb-i-Aqdas, han havde hentydet til den over for dem, der fik adgang til hans sygeleje lige inden hans død, og han havde betroet 'Abdu'l-Bahá det forseglede dokument, som han personligt havde nedskrevet.

Bahá'u'lláhs Pagt og Testamente er enestående i religionernes historie. Ingen tidligere manifestation fra Gud har med egen hånd nedskrevet et testamente, som i et klart og utvetydigt sprog sikrer sin religion mod opdeling.

Han havde udpeget sin ældste søn, 'Abdu'l-Bahá Abbas, som sin efterfølger, som troens leder og dens fuldkomne eksempel. Desuden fik 'Abdu'l-Bahá, som den eneste, myndighed til at fortolke faderens skrifter. Ved at udpege 'Abdu'l-Bahá som Pagtens Midtpunkt havde Bahá'u'lláh for altid sikret sin religion mod opdeling og splid om fortolkningen af Guds ord. Vi har gennem alle tidligere religioners historie set, hvorledes hver eneste religion kort tid efter sin grundlæggers død er blevet delt op og splittet i stri­dende grupper, fordi mange hævdede at besidde evnen til at fortolke profe­tens ord og læresætninger.

(Uddrag fra Fra Shiraz til Akko, af Lise Quistgaard Raben)

 [1]God Passes By s. 221