tilbage til oversigten
 

Anden del - Fra Persisk



I ytringens Herres navn den mægtige.

1. O I FOLK DER HAR FORSTAND AT FORSTÅ MED OG ØREN AT HØRE MED!
Den første opfordring fra den Elskede er denne: O mystiske natter­gal! Forbliv ikke, undtagen i åndens rosenhave. O sendebud for kærlighedens Salomon! Søg du intet ly undtagen i den højtelskede Saba, og O udødelige fønix! Dvæl ikke undtagen på trofasthedens bjerg. Deri er din bolig, om du på din sjæls vinger hæver dig til det grænseløse rige og søger at nå dit mål.

2. O SØN AF ÅND!
Fuglen søger sin rede; nattergalen rosens ynde; mens de fugle, menneskenes hjerter, tifredse med forgængeligt støv, har bevæget sig langt bort fra deres evige rede, og med øjnene vendt mod ligegyldighedens dynd, er berøvet den gud­dommelige nærværs pragt. Ak! Hvor mærk­værdigt og sør­geligt: For blot en kopfuld har de vendt sig bort fra bølgende have hos den Højeste og forblevet fjernt fra den mest strålende horisont.

3. O VEN!
I dit hjertes have, plant intet undtagen kærlighedens rose og i hengiven­hedens og længselens nattergal, slip ikke dit tag. Sæt pris på venskabet med den retfærdige og sky ethvert samvær med den gudløse.

4. O RETFÆRDIGHEDENS SØN!
Hvorhen kan elskeren gå, end til sin elskedes land? Og hvilken søgende finder hvile borte fra sit hjertes længsel? For den sande elsker er genforening liv og adskillelse død. Hans bryst er uden tålmodighed, og hans hjerte ejer ingen fred. Myriader af liv ville han opgive for at ile til sin elskedes bolig.

5. O SØN AF STØV!
Sandelig siger Jeg dig: Af alle mennesker er den mest efterladende den, der ørkesløst strides og søger at ophøje sig selv over sin næste. Sig, O brødre! Lad dyder, ikke ord være jeres prydelse.

6. O JORDENS SØN!
Vid med sikkerhed at det hjerte hvori den ringeste rest af misundelse stadig opholder sig, skal aldrig nå Mit evigtvarende herredømme, ej heller indånde de søde dufte af hellighed der strømmer fra Mit renhedens kongedømme.

7. O SØN AF KÆRLIGHED!
Du er blot et skridt borte fra de strålende højder ovenfor og fra det himmelske kærlighedens træ. Tag du et skridt og med det næste stig op til det udødelige rige og træd ind i evighedens telt. Giv da øre til det der er blevet åbenbaret af Herlighedens pen.

8. O HERLIGHEDENS SØN!
Vær rask på hellighedens vej og træd ind i himlen i forening med Mig. Rens dit hjerte ved åndens glans og il til den Højestes forgård.

9. O FLYGTIGE SKYGGE!
Kom hinsides de lavere stadier af tvivl og stig til de majestætiske højder af vished. Åbn sandhedens øje, at du kan se den utilslørede skønhed og udbryde: Helliget være Herren, den ypperste af alle skabere!

10. O SØN AF BEGÆR!
Lyt til dette: Aldrig skal det dødelige øje genkende den evige skønhed, ej heller det livløse hjerte glædes ved andet end den visne blomst. For lige søger lige og finder glæde derved.

11. O SØN AF STØV! Blind dine øjne, at du kan se Min skønhed; luk dine øren, at du kan høre Min stemmes søde melodi; tøm dig for al lærdom, at du kan få del i Min viden, og rens dig for rigdomme, at du kan opnå en varig andel af Min evige rigdoms hav. Blind dine øjne betyder for alt undtagen Min skønhed; luk dine øren for alt undtagen Mit ord; tøm dig for al lærdom undtagen for Min kundskab; at du med et klart syn, et rent hjerte og et opmærksomt øre kan træde ind i Min helligdoms forgård.

12. O MENNESKE AF TO SYN!
Luk ét øje og åbn det andet. Luk et for verden og alt deri, og åbn det andet for den Elskedes rene skønhed.

13. O MINE BØRN!
Jeg frygter for, at I, berøvet melodien fra himlens due, vil synke tilbage til skyggerne af fuldkommen fortabelse og, uden nogensinde at have kastet blikket på rosens skønhed, vende tilbage til vand og ler.

14. O VENNER!
Forlad ikke den evigtvarende skønhed for en skønhed der må dø, og kast ikke jeres kærlighed på denne verden af støv.

15. O SØN AF ÅND! Tiden kommer, da hellighedens nattergal ej længere røber de indre mysterier, og I vil alle være berøvet den himmelske melodi og stemmen fra det høje.

16. O ESSENS AF LIGEGYLDIGHED!
Myriader af mystiske tunger finder mæle i ét sprog, og utallige skjulte mysterier er afdækket i en enkelt melodi; ak, alligevel er der intet lyttende øre, ej heller hjerte med forstand.

17. O FÆLLER!
Portene, der fører ind til det Stedløse, står åbne, og den elskedes bolig er smykket med elskerens blod; dog er alle på nær nogle få berøvet denne himmelske by, og selv af disse få er ingen uden den mindste håndfuld fundet med et rent hjerte og en hellig ånd.

18. O BEBOERE I DET HØJESTE PARADIS!
Bekendtgør for vishedens børn, at der indenfor hellighedens riger, nær det himmelske paradis, har vist sig en ny have, omkring hvilken beboerne af riget i det høje og de udødelige beboere i det ophøjede paradis kredser. Stræb da, at I kan nå det stade, at I kan afdække kærlighedens mysterier fra dens anemoner og lære hemmeligheden ved guddommelig og fuldendt visdom af dens evige frugter. Trøstet er deres øjne, som træder der og forbliver der!

19. O MINE VENNER! Har I glemt den sande og strålende morgen, da I, i disse hellige og velsignede omgivelser, alle var samlet i Mit nærvær i skyggen af livets træ, der er plantet i det strålende paradis? Fulde af ærefrygt lyttede I, mens Jeg talte disse tre helligste ord: O venner! Foretræk ikke jeres egen vilje for Min, ønsk aldrig det, Jeg ikke ønsker for jer, og kom mig ikke nær med livløse hjerter, besmittede af verdslige ønsker og begær. Ville I blot helliggøre jeres sjæle, ville I, i denne time genkalde det sted og de omgivelser, og sandheden af Min tale ville blive blive øjensynlig for jer alle.

I den ottende af de mest hellige linjer, på paradisets femte tavle siger Han:


20. O I DER LIGGER SOM DØDE PÅ LIGEGYLDIGHEDENS LEJE!
Tider er forløbet, og jeres værdifulde liv er næsten bragt til ende, dog har ikke et eneste pust af renhed nået Vor hellighedens forgård fra jer. Skønt nedsænket i tvivlens hav, bekender I alligevel med jeres læber den eneste sande tro på Gud. Den hvem Jeg afskyr, har I elsket, og Min fjende har I gjort til ven. Ikke desto mindre går I på Min jord, indbilske og selvtilfredse, uagtet Min jord er besværet af jer, og alt på den skyr jer. Ville I blot åbne jeres øjne, ville I, i sandhed, foretrække talløse sorger fremfor denne glæde og ville regne selve døden for bedre end dette liv.

21. O STØVETS BEVÆGELIGE SKIKKELSE!
Jeg ønsker samfund med dig, men du ville ikke sætte din lid til Mig. Sværdet fra dit oprør har fældet dit håbets træ. Til alle tider er Jeg dig nær, men du er stedse fjern fra mig. Uforgængelig herlighed har Jeg valgt til dig, dog grænseløs skam valgte du for dig selv. Mens der endnu er tid, vend om og forspild ikke din chance.

22. O SØN AF BEGÆR!
Den lærde og den vise har i mange år stræbt og fejlet i at opnå den Allerher­ligstes nærvær; de har tilbragt deres liv i søgen efter Ham, dog uden at se skønheden fra Hans åsyn. Du nåede uden den mindste anstrengelse dit mål og har uden higen opnået genstanden for din søgen. Alligevel forblev du ikke desto mindre så indhyllet i selvets slør, at dine øjne ikke så den elskedes skønhed, ej heller rørte din hånd sømmen af Hans klædning. I der har øjne, se og forundres.

23. O BEBOERE I KÆRLIGHEDENS BY!
Dødelige vindstød har omringet det evige lys, og den himmelske Ynglings skønhed er tilhyllet i støvets mørke. Kærlighedens kongelige leder bliver forurettet af tyranniets folk, og hel­lighedens due ligger fanget i uglernes kløer. Beboerne i herlighedens pavillion og den himmelske forsamling græder og klager, medens I hviler i skødes­løshedens rige, og regner jer selv blandt de sande venner. Hvor jeres indbildninger er forfængelige!

24. O I TÅBER DER ENDOG HAR RY FOR VISDOM!
Hvorfor bærer I hyrdernes klædning, når I indvendigt er blevet til ulve, begærlige efter Min flok? I er lige som stjernen, der rejser sig før daggry, og som, selvom den synes strålende og klar, leder de vejfarende fra Min by på vildspor mod ødelæggelsens stier.

25. O I TILSYNELADENDE RETFÆRDIGE, DOG INDVENDIGT FALSKE!
I er som klart men bittert vand, der tilsyneladende er krystalklart, men af hvilket, når testet af den guddommelige Prøvemester, ikke en dråbe godken­des. Ja, solstrålen falder ligeligt på støvet og i spejlet, dog genspejles de ulig hinanden, ligesom stjernen gør det fra jorden; ja, umådelig er forskellen!

26. O MIN VEN I ORD!
Overvej en stund. Har du nogensinde hørt, at ven og fjende skulle bestå i ét hjerte? Lad da den fremmede fare, at vennen kan indtræde i sit hjem.

27. O SØN AF STØV!
Alt hvad er i himlen og på jorden har Jeg bestemt for dig, undtagen mennes­kets hjerte, som Jeg har gjort til boligen for Min skønhed og pragt; alligevel gav du Mit hjem og bolig til en anden end Mig, og hver gang Min helligheds åbenbarer søgte sit eget hjem, fandt Han der en fremmed og ilede hjemløs til den Elskedes tilflugtssted. Ikke desto mindre har jeg skjult din hemmelighed og ønsker ikke din skam.

28. O BEGÆRETS ESSENS!
Ved mangen en gry er Jeg vendt fra det Stedløses riger mod dit hjem og fundet dig på behagelighedens leje optaget af andre end Mig. Derpå vendte Jeg, ligesom åndens lysglimt, tilbage til de himmelske herlighedens riger og røbede det ej i Mine tilflugtsteder ovenover for hellighedens hærskare.

29. O GAVMILDHEDENS SØN!
Ud af intethedens øde, med Min befalings ler, gjorde Jeg dig synlig og har foreskrevet til din opdragelse ethvert bestående atom og kernen i alle skabte ting. Således, før du kom ud af din moders liv, bød Jeg dig to kilder med skinnende mælk, øjne til at våge over dig og hjerter der kunne elske dig. Ud af Min kærlighed, i skyggen af Min barmhjertighed, nærede jeg dig og drog omsorg for dig med Min nådes og bevågenheds essens. Og Min hensigt med alt dette var, at du kunne opnå Mit evigtvarende herredømme og gøre dig fortjent til Mine usynlige gaver. Og dog forblev du ligegyldig, og da fuldt udvokset ringeagtede du alle Mine gaver og lod dig optage af dine ørkesløse indbildninger på en sådan måde, at du blev ganske ligegyldig, og, vendt bort fra Vennens porte, forblev du indenfor Min fjendes mure.

30. O TRÆL AF VERDEN!
Mangen en gry har Min omsorgs kærlige brise svævet over dig og fundet dig på ligegyldighedens leje i dyb søvn. Begrædende din tilstand vendte den tilbage, hvorfra den kom.

31. O JORDENS SØN!
Om du ønsker Mig, søg ingen anden end Mig, og vil du fastholde Min skønhed, luk dine øjne for verden og alt hvad er i den; for Min vilje og en andens vilje end Min, kan lige som ild og vand, ikke leve sammen i ét hjerte.

32. O FREMMEDE DER ER STÅET BI!
Dit hjertes lys er tændt af Min styrkes hånd; sluk det ikke med selvets og lidenskabens stridende vinde. Lægemidlet for alle dine lidelser er erindring om Mig, glem det ikke. Gør Min kærlighed til din skat og værn den just som selve dit syn og liv.

33. O MIN BRODER!
Lyt til de indtagende ord af Min honningmilde tunge og tøm den hem­melighedsfulde renhedens flod af Mine sødt duftende læber. Så Mine guddom­melige visdoms kerner i dit hjertes rene jord og vand dem med vishedens vand, at hyacinterne af Min kundskab og visdom kan vokse frem, friske og grønne, i dit hjertes hellige by.

34. O BEBOERE I MIT PARADIS!
Med kærlighedens hænder har Jeg i paradisets hellige have plantet jeres kærligheds og venskabs unge træ og vandet det med Min omsorgsfulde nådes gode regn; nu da tiden for dets afgrøde er kommet, søg at det kan blive værnet og ikke blive opslugt af begærets og lidenskabens flamme.

35. O MINE VENNER!
Sluk I vildfarelsens lampe og tænd i jeres hjerter den evigtvarende fakkel af guddommelig ledelse. For inden længe skal menneskehedens prøvemestre, i hellig nærværelse af den Tilbedte, intet godkende undtagen de reneste dyder og handlinger af pletfri hellighed.

36. O SØN AF STØV!
De vise er de, der ikke taler, medmindre de finder gehør, ligesom vandbære­ren der ikke tilbyder sin kop, førend han finder en søgende, og elskeren der ikke kalder fra sit hjertes dybder, før han skuer sin elskedes skønhed. Så derfor kernerne af visdom og kundskab i hjertets rene jord og hold dem skjult, til hyacinterne af guddommelig visdom bryder frem af hjertet og ikke af dynd og ler.

I den første af Tavlens linjer er det bevaret og skrevet, og indenfor Guds tabernakels tilflugtssted er det skjult:

37. O MIN TJENER!
Opgiv ikke, for det der forgår, et evigtvarende herredømme, og lad ikke himmelsk magt fare for et jordisk begær. Dette er det evige livs flod, der har strømmet fra den barmhjertiges pens kildevæld; vel er det med dem der drikker.

38. O SØN AF ÅND!
Spræng dit bur sønder og, ligesom kærlighedens føniks, hæv dig op til hel­lighedens alt. Opgiv dig selv og, fyldt af nådens ånd, bestå i riget af himmelsk ukrænkelighed.

39. O EFTERKOMMER AF STØV!
Vær ej tilfreds med velværet en tilfældig dag og unddrag dig ikke evigtvarende hvile. Giv ikke den evige nydelsens have i bytte for en dødelig verdens støvhob. Hæv dig fra dit fængsel til de strålende enge ovenover, og fra dit jordiske bur, styr din flugt mod det Stedløses paradis.

40. O MIN TJENER!
Befri dig for denne verdens bånd og løsriv din sjæl fra selvets fængsel. Grib din chance, for den vil ikke komme til dig igen.

41. O SØN AF MIN TJENERINDE!
Kunne du skue udødeligt herredømme, ville du søge at komme bort fra denne flygtige verden. Men at holde den ene skjult for dig og røbe den anden er et mysterium, som ingen undtagen de rene af hjertet kan fatte.

42. O MIN TJENER!
Rens dit hjerte for had og, fuldkommen fri for misundelse, træd ind i hel­lighedens guddommelige bolig.

43. O MINE VENNER!
Gå I de veje der er Vennen til behag, og vid at Hans behag er behaget hos Hans skabninger. Dette betyder: Ingen skulle træde ind i sin vens bolig undtagen med sin vens behag, ej heller lægge hånd på hans rigdomme eller foretrække sin egen vilje fremfor sin vens og på ingen måde søge at hævde sig over for ham. Overvej dette, I der besidder indsigt!

44. O MIN TRONES LEDSAGER!
Hør intet ondt og se intet ondt, ydmyg ikke dig selv, klag og græd ej heller. Tal ikke ondt, at ikke du skal høre det talt til dig, og overdriv ikke andres fejl, at dine egne fejl ikke må synes store; og ønsk ingen andens fornedredelse, at din egen fornedredelse ikke skal blive lagt for dagen. Lev da dit livs dage som er mindre end et flygtigt nu, med din forstand uplettet, dit hjerte utilsølet, dine tanker rene og dit væsen helliggjort, således at du fri og tilfreds kan lade denne jordiske form bag dig og begive dig til det gådefulde paradis og bestå i det evigtvarende rige for altid.


45. AK! AK! O TILBEDERE AF VERDSLIGT BEGÆR!
Just som lynets hast har I forbigået den Elskede og har vendt jeres hjerter mod sataniske indbildninger. I bøjer knæ for jeres forfængelige forestil­linger og kalder det sandhed. I vender jeres øjne mod tornen og kalder den en blomst. Ikke en ren vejrtrækning er kommet fra jer, ej heller er løsrivelsens brise blevet ført fra jeres hjerters enge. De kærlige råd fra den Elskede har I kastet for vindene, og har fuldstændig udvisket dem af jeres hjerters tavle, og lige som markens dyr bevæger I jer og har jeres væsen inde på beg­ærets og lidenskabens græsgange.

46. O BRØDRE PÅ VEJEN!
Hvorfor har I undladt omtale af den Elskede og forblevet fjernt fra Hans hellige nærvær? Skønhedens kerne er inden i den uforlignelige pavillion, rejst på herlighedens trone, medens I beskæftiger jer med ørkesløse stridigheder. De søde dufte af hellighed ånder, og gavmildhedens vind er svævet forbi, alligevel er I alle smerteligt plaget og berøvet dette. Desværre for jer og for dem der går jeres veje og følger i jeres fodspor!

47. O BEGÆRETS BØRN!
Kast forfængelighedens kåbe bort og frigør jer for hovmodets klædning.


I den tredie af de mest hellige linjer, skrevet og bevaret på den rubinrøde tavle af den Usetes pen, er dette åbenbaret:

48. O BRØDRE! Vær overbærende mod hverandre og sæt ikke jeres kærlighed på uværdige ting. Vær ikke stolte i jeres storhed og bliv ej beskæmmede over fornedrelse. Ved Min skønhed! Jeg har skabt alle ting af støv, og til støv vil jeg lade dem vende tilbage.

49. O BØRN AF STØV!
Fortæl de rige om de fattiges suk ved midnatstide, at ikke tankeløshed leder dem ind på ødelæggelsens vej, og berøver dem Rigdommens Træ. At give og at være gavmild er en af Mine egenskaber; vel er det med den, der pryder sig med Mine dyder.

50. O KVINTESSENS AF LIDENSKAB!
Læg al begærlighed bort og søg tilfredshed; for den begærlige har altid lidt afsavn, og den tilfredse har altid været elsket og prist.

51. O SØN AF MIN TJENERINDE!
Vær ej bekymret i fattigdom eller sikker i rigdom, for fattigdom er fulgt af rigdomme og rigdomme er fulgt af fattigdom. Dog, at være fattig på alt undtagen Gud er en forunderlig gave, ringeagt ikke værdien deraf, for til sidst vil den gøre dig rig i Gud, og således skal du kende meningen med ytringen, "I sandhed er I de fattige", og de hellige ord "Gud er den altbesiddende" skal, ligesom den sande morgen, bryde frem, prægtigt strålende på horisonten af elskerens hjerte og forblive sikre på rigdommens trone.

52. O BØRN AF SKØDESLØSHED OG LIDENSKAB!
I har tilladt Min fjende at tage bo i Mit hjem og vraget Min ven, for I har værnet om kærligheden til en anden end Mig i jeres hjerter. Lyt til Vennens ord og vend jer mod Hans paradis. Jordiske venner, som søger deres eget bedste, elsker tilsyneladende hinanden, hvorimod den sande Ven har elsket og elsker jer for jeres egen skyld; sandelig, Han har, for at lede jer, lidt utallige sorger. Vær ej troløs mod en sådan Ven, nej snarere il mod Ham. Således er sandhedens og trofasthedens ords dagstjerne, der har gryet over horisonten fra alle navnes Herres pen. Luk jeres øren op, at I kan lytte til Guds ord, Hjælpen i fare, den selv bestående.

53. O I DER HOVMODER JER AF FORFÆNGELIGE RIGDOMME!
Vid i sandhed, at rigdom er en mægtig hindring mellem den søgende og hans længsel, elskeren og den elskede. De rige, på få nær, skal på ingen måde nå hans nærværs forgård, ej heller komme ind i tilfredshedens og hengivelsens by. Vel er det da med den, der skønt rig, ikke er afskåret af sine rigdomme fra det evige kongedømme, ej heller af disse berøvet uforgængeligt her­redømme. Ved det Allerstørste Navn! Glansen fra et så rigt menneske skal oplyse himlens beboere, ligesom solen kaster sit lys over jordens folk!

54. O I RIGE PÅ JORDEN!
De fattige i jeres midte er Mine betroede; værn I Mine betroede og vær ej kun begærlige efter jeres eget velvære.

55. O LIDENSKABENS SØN!
Rens dig for rigdommens besmittelse og i fuldkommen fred gå fremad mod fattigdommens rige, at du fra løsrivelsens kildevæld kan drikke det udødelige livs vin.

56. O MIN SØN!
Selskabet med den gudløse øger sorg, medens venskabet med den retfærdige renser rusten af hjertet. Den der søger samfund med Gud, lad ham begive sig til Hans elskedes fællesskab, og den, der ønsker at lytte til Guds ord, lad ham give øre til Hans elskedes ord.

57. O SØN AF STØV!
Pas på! Gå ikke med den gudløse og søg ej venskab med ham, for sådant fællesskab forvandler hjertets stråleglans til djævelsk ild.

58. O SØN AF MIN TJENERINDE!
Ville du søge den hellige ånds nåde, tag da del i fællesskabet med den retfærdige, for han har drukket det evige livs bæger af den udødelige Vandbærers hænder og, lige som den sande morgen, giver liv og oplyser hjerterne hos de døde.

59. O I TANKELØSE!
Tro ikke hjertets hemmeligheder er skjulte, nej, vid med sikkerhed at i klare tegn er de præget og er åbent fremlagt i det hellige Nærvær.

60. O VENNER! Sandelig siger Jeg; hvad I end har skjult i jeres hjerters dyb er for Os åbent og klart som dagen; men at det er hemmelig­holdt er af Vores nåde og gavmildhed, og ikke af jeres fortjeneste.

61. O MENNESKESØN!
En dugdråbe af Mit uudgrundelige hav har Jeg skænket verdens folk, fandt dog ingen vendt derhen, eftersom alle har vendt sig bort fra enhedens himmelske vin mod det rådne bundfalds urenhed og har, tilfredse med livets kop, sat det udødelige skønhedens bæger bort. Skammeligt er det, hvormed han stiller sig tilfreds.

62. O SØN AF STØV!
Vend ikke dine øjne bort fra den udødelige Elskedes uforlignelige vin og luk dem ej op for råddent og dødeligt bundfald. Modtag af den guddommelige Vandbærers hænder det udødelige livs bæger, at al visdom kan blive dig til del, og at du kan lytte til den mystiske stemme, der kalder fra det usynlige rige. Klag højlydt, I, hvis hensigter er lave! Hvorfor har I vendt jer bort fra Min hellige og udødelige vin mod flygtigt vand?

63. O VERDENS FOLK! Vid med sikkerhed at en uforudset ulykke følger jer, og at alvorlig gengældelse forestår jer. Tro ikke hand­lingerne I har begået er blevet slettet af Mit syn. Ved Min skønhed! Alle jeres gerninger har Min pen præget med åbne tegn på tavler af krysolit.

64. O JORDENS UNDERTRYKKERE!
Træk jeres hænder bort fra tyranni, for jeg har lovet Mig Selv ikke at tilgive noget menneskes uret­færdighed. Denne er Min pagt, som Jeg uigenkaldelig har påbudt på den bevarede tavle og forseglet med Mit herlighedens segl.

65. O I OPRØRERE!
Min overbærenhed har gjort jer modige, og Min tål­modighed har gjort jer efterladende på en sådan måde, at I har sporet lidenskabens ganger ind på farlige veje, som fører til ødelæggelse. Troede I Mig uagtsom, eller at Jeg var uforberedt?

66. O EMIGRANTER!
Tungen har Jeg bestemt til omtale af Mig, tilsmuds den ikke med bagtalelse. Hvis selvets ild overvælder dig, husk dine egne fejl og ikke Mine skabningers fejl, eftersom enhver af jer kender sit eget selv bedre, end han kender andres.

67. O INDBILDNINGENS BØRN!
Vid i sandhed at medens det strålende daggry bryder frem over den evige helligheds horisont, skal de sataniske hemmeligheder og gerninger udøvet i nattens mørke blive lagt blot og åbent for verdens folk.

68. O UKRUDT DER UDSPRINGER AF STØV!
Hvorfor har disse tilsølede hænder af dine ikke først rørt din egen klædning, og hvorfor søger du med dit hjerte urent af attrå og lidenskab at komme Mig nær og at indtræde i Mit ukrænkelige rige? Fjernt, fjernt er du fra det, som du begærer.

69. O BØRN AF ADAM!
Hellige ord og rene og gode gerninger hæver sig mod det himmelske her­lighedens rige. Stræb, at jeres gerninger kan blive renset for selvets og hykleriets støv og finde nåde i herlighedens forgård, for inden længe skal menneskehedens prøvemestre, i den hellige nærværelse af den Tilbedte, intet godtage undtagen ubetinget kyskhed og gerninger af ubetinget renhed. Dette er visdommens og det guddommelige mysteriums dagstjerne, der har skinnet over den guddommelige viljes horisont. Velsignede er de, der vender sig derimod.

70. O SØN AF VERDSLIGHED!
Behagelig er tilværelsens rige, om du nåede dertil; Herligt er dér, hvor evigheden findes, skulle du komme hinsides den forgængelige verden; sød er den hellige henførelse, om du drikker af det mystiske bæger fra den himmelske Ynglings hænder. Skulle du nå dette stade, ville du blive løsrevet fra ødelæggelse og død, fra besvær og synd.

71. O MINE VENNER!
Genkald jer den pagt I indgik med Mig på Parans Bjerg, der ligger indenfor de indviede grænser af Zaman. Jeg har taget forsamlingen i det høje og beboerne i evighedens by til vidne, dog finder Jeg nu ingen trofaste mod pagten. Med sikkerhed har stolthed og oprør udvisket den af hjerterne på en sådan måde, at intet spor deraf er blevet tilbage. Alligevel, vel vidende herom, ventede Jeg og røbede det ej.

72. O MIN TJENER!
Du er ligesom et fint hærdet sværd, gemt i mørket af dets skede og dets værdi skjult for håndværkerens kundskab. Kom derfor frem af selvets og begærets skede at dit værd kan blive gjort strålende og åbenbart for hele verden.

73. O MIN VEN!
Du er Min helligheds himles dagstjerne; lad ikke verdens smuds formørke din pragt. Sønderriv ligegyldighedens slør, at du bag skyerne kan stige strålende frem og klæde alle ting i livets klædning.

74. O FORFÆNGELIGHEDENS BØRN!
For et flygtigt rige har I givet afkald på Mit uforgængelige herredømme og har smykket jer med verdens brogede kåbe og gjort den til jeres stolthed. Ved Min skønhed! Alle vil Jeg samle under dets ensfarvede dække af støv og udviske alle disse ulige farver, med undtagelse af dem der vælger Min egen og som renses for enhver farve.

75. O LIGEGYLDIGHEDENS BØRN!
Læg ikke jeres hengivenhed i livets magt, og glæd jer ej derved. I er lige som den uforsigtige fugl, der i fuld tillid synger på grenen, indtil fuglefængeren Døden, brat kaster den i støvet, og melodien, formen og farven er væk, ikke efterladende et spor. Tag jer derfor i agt, O slaver af begær!

76. O SØN AF MIN TJENERINDE!
Vejledning er altid blevet givet ved ord, og nu er den givet ved gerninger. Enhver må fremvise gerninger, der er rene og hellige, for ord er i alles besiddelse, mens derimod sådanne gerninger som disse kun tilhører Vore elskede. Søg da, med hjerte og sjæl, at udmærke jer ved jeres gerninger. Således råder Vi dig i dette hellige og strålende brev.

77. O RETFÆRDIGHEDENS SØN!
I midnatstimen er det udødelige Væsens skønhed draget fra troskabens smaragdgrønne højde til Sadratu'l‑Muntaha og har grædt med en sådan gråd, at skaren i det høje og beboerne i rigerne ovenover klagede ved hans sorg. Hvorpå der blev spurgt, hvorfor denne klage og gråd? Han svarede: Som ønsket biede jeg forventnings­fuldt på trofasthedens tinde, uden dog at indånde troskabens vellugt fra dem der bor på jorden. Da opfordret til at vende om så jeg, og se: Visse hellige duer blev smerteligt plaget i kløerne på jordens hunde. Derpå ilede himlens Jomfru utilsløret og strålende ud af sit gådefulde palæ og forhørte sig om deres navne, og alle blev nævnt på ét nær. Og da tilskyndet, blev dets første bogstav ytret, hvorpå de himmelske kamres beboere hastede ud af deres herligheds bolig. Og medens det andet bogstav blev udtalt, faldt de alle ned i støvet. I dette øjeblik hørtes en stemme fra den inderste helligdom: "Så langt og ikke længere". Sandelig, Vi vidner om det, som de har gjort og nu gør.

78. O SØN AF MIN TJENERINDE!
Drik fra den barmhjertiges tale strømmen af guddommeligt mysterium og sku fra det guddommelige ytrings gry den utilslørede pragt fra visdommens dagstjerne. Så frøene fra Min guddommelige visdom i hjertets rene jord og vand dem med vishedens vand, at kundskabens og visdommens hyacinter kan springe frem friske og grønne af hjertets hellige by.

79. O SØN AF BEGÆR!
Hvor længe vil du svæve i attråens riger? Vinger har jeg skænket dig, at du kunne flyve til de gådefulde hellig­hedens riger og ikke til sataniske indbild­ningers egne. Kammen har jeg ligeledes givet dig, at du kunne sætte Mine ravnsorte lokker og ikke sønderrive Min strube.

80. O MINE TJENERE!
I er Min haves træer; I må afgive værdifuld og forunderlig frugt, at I selv og andre kan have gavn deraf. Således påhviler det enhver at være optaget af håndværk og fag, for deri ligger hemmeligheden ved rigdom, O mennesker med forståelse! For resultater afhænger af midler, og Guds nåde skal blive dig fuldt tilstrækkelig. Træer der ingen frugt giver, har altid og vil for evigt være for ilden.

81. O MIN TJENER!
De usleste mennesker er de der ingen frugt yder på jorden. Sådanne mennesker er i sandhed at regne som var de blandt de døde, ja bedre er de døde i Guds øjne end disse tomme og værdiløse sjæle.

82. O MIN TJENER!
De bedste mennesker er de der tjener et udkomme ved deres kald og giver ud på dem selv og på deres slægt af kærlighed til Gud, alle verdeners Herre.

Den mystiske og forunderlige Brud, skjult før dette under ytringens slør, er nu, ved Guds nåde og Hans guddommelige gave, blevet gjort synlig, ligesom det strålende lys der stråler fra den Elskedes skønhed. Jeg vidner om, O venner! at gaven er fuldstændig, vidnesbyrdet fuldbragt, beviset åbenbart og tegnet oprettet. Lad det nu ses hvad jeres bestræbelser på løsrivelsens vej vil afsløre. På denne måde er den guddommelige gave fuldtud givet jer, og de der er i himlen og på jorden, til del. Al lovprisning til Gud, alle verdeners Herre.