Nabil
Navn: Asser Nabil Nielsen Shah
Hjemby: Viborg
Alder: 18 år
Erhverv/uddannelse: Gymnasium (studentereksamen)
Hobby: Bordtennis, Magic the Gathering og musik
Derfor er jeg bahá’í: Jeg er bahá’i fordi jeg tror på
at der er en større sammenhæng i verden. Hele idéen med
progressiv åbenbaring har jeg altid fundet fascinerende. Det
falder godt i hak med hvordan jeg opfatter verden.
Sådan blev jeg bahá’í: Da jeg er født ind i en
bahá’i-familie har jeg altid haft på fornemmelsen at jeg ville
erklære mig en skønne dag. Men jeg tog ikke valget på grund af
en selvfølge. Jeg synes selv at jeg tog valget på grund af min
egen interesse for troen. Derudover er bahá’ierne nogle dejlige
mennesker at være omkring, og det vil jeg nødig forlade.
Hvad har bahá'í-troen gjort for mig: At jeg har udviklet min
personlighed, og gjort mig bevidst om den person jeg er. Troen
har gjort det muligt for mig at få værdier.
Tre gode grunde til at blive bahá'í: Man kan få svar på
nogle af livets store spørgsmål. Man bliver klogere på sig selv
og omverdenen. Man bliver glad for det.
En god bahá'í erindring: Det var i den periode jeg deltog i
en danse-workshop ”unless & until”. Det var nogle af de bedste
tider.
En god bahá'í bog: Lights of Guidance
Andre yndlingsbøger: Pi’s Liv
Yndlingsfilm: A Clockwork Orange
Yndlingsmusik: Pink Floyd
Mennesker jeg ser op til: vores engelsklærer Poul Grønne
Således præger bahá'í-troen mig i hverdagen: Det præger mig
på den måde at jeg føler mig anderledes i selskab med mine
venner i visse situationer. F.eks. vis vi er til en fest og jeg
bliver tilbudt noget at drikke, så siger jeg nej tak. Folk tager
hatten af for det, og vi viser hinanden en gensidig respekt.
Kendetegn ved bahá'íerne og bahá'í-samfundet: Mit indtryk af
bahá’ierne er at de virker meget open-mindede og tolerante. Al
information omkring bahá’i-troen er tilgængelig for alle, og
ingen bahá’i er bedre end den anden. En anden ting som også er
bemærkelsesværdigt ved troen er at de troende ikke er opdelt i
forskellige lejre. I mange religioner er der en eller form for
splittelse der adskiller folk. Bahá’i er fri for fanatisme og
radikalitet.
Et bahá'í citat jeg godt kan lide: ”tabernacle of unity”
|