Tjeneste for menneskeheden.
O Gud, min Gud! Disse er Dine svage tjenere; de er Dine
trofaste trælle og Dine tjenerinder, der har bøjet sig for
Din ophøjede tale og ydmyget sig ved Din lysende Tærskel og
båret vidnesbyrd om Din enhed, hvorved solen er blevet bragt
til at skinne i sin middagshøjdes stråleglans. De har lyttet
til den kalden, Du opløftede fra Dit skjulte rige, og med
hjerter skælvende af kærlighed og lyksalighed har de
besvaret Din kalden.
O Herre, lad det regne på dem med alle Din barmhjertigheds
byger, lad alle Din nådes vande strømme over dem. Lad dem
vokse som skønne planter i himlens have og få denne have til
at
blomstre ved hjælp af Dine gavers fulde og overstrømmende
skyer og ved Din rige nådes dybe damme og bevar den grøn og
prægtig til evig tid, altid frisk og glitrende og smuk.
Du er sandelig Den Mægtige, Den Ophøjede, Den Magtfulde, Han
der alene forbliver uforandret i himlene og på jorden. Der
er ingen anden Gud undtagen Dig, Herren af åbenbare
vidnesbyrd og tegn.
‘Abdu’l-Bahá
ÑÐÑÐ
O du som tjener menneskenes verden! Dit brev blev
modtaget og vi føler megen glæde over dets indhold. Det er
et klart bevis og et strålende tegn. Det passer sig at vi i
denne oplyste tidsalder – tidsalderen for fremgang i
menneskenes verden –skal være selvopofrende og tjene
menneskeslægten. Enhver universel sag er guddommelig og hver
udvalgt sag er verdslig. De guddommelige manifestationers
principper var derfor alle universelle og alt omfattende.
Hver ufuldkommen sjæl er selvcentreret og tænker kun på sit
eget bedste. Men efterhånden som hans tanker udvider sig en
smule vil han begynde at tænke på sin families velbefindende
og komfort. Hvis hans tanker udvider sig endnu mere vil hans
bekymring omfatte hans medborgeres lykke; og hvis den
udvider sig endnu mere vil han tænke på sit lands og sin
races hæder. Men når tanker og synspunkter når den højeste
grad af udvidelse og opnår fuldkommenhedens stade, da vil
han blive interesseret i menneskehedens ophøjelse. Han vil
da blive alle menneskers ven og søge medgang og velstand for
alle lande. Dette er tegn på fuldkommenhed.
Således havde de guddommelige manifestationer en universel
og altomfattende forestillingsevne. De kæmpede for alles liv
og var optaget af at tjene universel opdragelse. Deres
målområde var ikke begrænset – nej det var snarere bredt og
altomfattende.
Derfor skal I også tænke på alle så menneskeheden kan blive
opdraget, karakteren modereret og denne verden blive til en
Edens Have.
Elsk da alle religioner og racer med en kærlighed, der er
sand og oprigtig, og vis kærlighed ved gerninger og ikke ved
tale; for det sidste har ingen betydning, da flertallet af
mennesker i tale er velyndere, mens gerning er bedst.
'Abdu'l-Bahá
ÑÐÑÐ
Frygtløs, ren af hjerte, dyrker åndelig kundskab;
godgørende, udøver selvkontrol, selvopofrelse, studerer
Skriften, strengt nøjsom, retskaffen; ikke voldelig,
sandfærdig, fri for vrede, giver afkald på alt, rolig,
modsætter sig at finde fejl, medfølende over for alle
væsener, uden begær, mild, beskeden, trofast; aldrig
vægelsindet, inderlig, tålmodig, udholdende, ren og ikke
ondsindet og stolt – således er dyderne hos den der er født
for himlen.
Bhagavad Gita
ÑÐÑÐ
I sikkerhed og lyksalighed må alle skabninger have fred i
hjertet. Alle levende væsener: svage eller stærke uden
undtagelse. Store eller små, synlige eller usynlige,
dvælende langt borte eller nær ved, fødte eller ventende på
fødsel – må alle være velsignede med fred. Ingen må arbejde
for en andens undergang eller vise foragt noget steds. Ingen
må ønske en anden fortræd ved provokation eller vrede
tanker. Lige som en moder beskytter sit barn, sit eneste
barn, med sit liv, således skal altomfattende tanker for
alle liv være jeres. En altomfattende kærlighed for hele
universet i al dets højde, dybde og vidde.
Sutta Nipata
Buddhistisk skrift
ÑÐÑÐ
Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer! Lad
jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær.
Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres
ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds
fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og
tanker i Kristus Jesus.
I øvrigt, brødre, alt, hvad der er sandt, hvad der er ædelt,
hvad der er ret, hvad der er rent, hvad der er værd at
elske, hvad der er værd at tale godt om, kort sagt: det gode
og det rosværdige, det skal I lægge jer på sinde. Hvad I har
lært og taget imod og hørt og set hos mig, det skal I gøre.
Og fredens Gud vil være med jer.
Det Ny Testamente
Filipperbrevet 4: 4-9
ÑÐÑÐ
Det ord om Juda og Jerusalem, som Esajas, Amos' søn,
modtog i et syn.
Til sidst skal det ske, at Herrens tempelbjerg står
urokkeligt, højt over bjergene,
knejsende over højene.
Alle folkeslag skal strømme dertil, talrige folk skal drage
af sted og sige: »Kom, lad os drage op til Herrens bjerg,
til Jakobs Guds hus; han skal vise os sine veje, og vi vil
gå på hans stier. For belæringen udgår fra Zion og Herrens
ord fra Jerusalem.«
Han skal skifte ret mellem folkeslagene, fælde dom blandt
talrige folk. De skal smede deres sværd om til plovjern og
deres spyd til vingårdsknive. Folk skal ikke løfte sværd mod
folk, og de skal ikke mere oplæres til krig.
Jakobs hus, kom, lad os vandre i Herrens lys.
Det Gamle Testamente
Esajas 2: 1-5
ÑÐÑÐ
I Guds navn, Den Medfølende, Den Nådige.
Retfærdighed er ikke, om I vender jert ansigt mod øst eller
vest (når I beder). Retfærdighed er at tro på Gud og den
Yderste Dag, på englene, bøgerne og profeterne.
(Retfærdighed er) - af kærlighed til Gud - at give af sine
(menneskelige og materielle) ressourcer til slægtninge,
forældreløse, trængende (masâkîn), vejfarende (ibn as-sabîl)
og tiggere, og til at frikøbe krigsfanger og slaver.
(Retfærdighed er) at forrette bøn og betale socialskat (zakât),
at opfylde sine forpligtelser, og at være udholdende i
trængsler, i nød og i konfliktsituationer. Sådan er de
virkelig gudfrygtige (muttaqûn).
Koranen
Sura II v. 177
ÑÐÑÐ
Mennesket er som et træ. Hvis han smykkes med frugt, har
det været og vil altid være værdigt til ros og anerkendelse.
Ellers er et ufrugtbart træ kun egnet til ilden. Frugterne
på det menneskelige træ er udsøgte, yderst attråværdige og
inderligt elskede. Blandt dem er redelig karakter, gode
gerninger og en smuk tale. Jordiske træers løvspring viser
sig en gang hvert år, medens den for de menneskelige træer
viser sig i Guds dage -ophøjet være Hans herlighed. Om
træerne i menneskers liv i dette guddommelige forår blev
smykket med de frugter, der er nævnt, ville stråleglansen
fra retfærdighedens lys med vished oplyse alle jordens
beboere, og alle ville leve i tryghed og tilfredshed under
Hans skærmende skygge, der er hele menneskehedens mål.
Vandet til disse træer er det levende vand i de hellige ord
udtalt af verdens Elskede. På et øjeblik er sådanne træer
plantet, og i det næste vil deres grene, gennem
udstrømningen af den guddommelige barmhjertigheds byger,
have nået himlene.
Bahá'u'lláhs skrifter et uddrag s. 91
ÑÐÑÐ
O SØN AF MIN TJENERINDE!
Vejledning er altid blevet givet ved ord, og nu er den givet
ved gerninger. Enhver må fremvise gerninger, der er rene og
hellige, for ord er i alles besiddelse, mens derimod sådanne
gerninger som disse kun tilhører Vore elskede. Søg da, med
hjerte og sjæl, at udmærke jer ved jeres gerninger. Således
råder Vi dig i dette hellige og strålende brev.
Bahá'u'lláh
Skjulte Ord. Persisk nr. 76
ÑÐÑÐ
Herre! Ynkværdige er vi, skænk os Din nåde, fattige, giv
os del i Din rigdoms hav, nødlidende, opfyld Du vore behov,
nedværdigede, skænk os Din ære. Fuglene i luften og dyrene
på marken modtager hver dag deres føde fra Dig, og alle
skabninger får del i Din beskyttelse og kærlige omsorg.
Berøv ikke denne svage Din underfulde nåde og skænk gennem
Din kraft denne hjælpeløse sjæl Din gavmildhed.
Giv os vort daglige brød og tildel os Din forøgelse af
livets fornødenheder, at vi ikke skal være afhængige af
nogen undtagen Dig, kan være helt i forbindelse med Dig,
vandre ad Dine veje og bekendtgøre Dine mysterier. Du er Den
Almægtige og Den Kærlige og hele menneskehedens Forsørger.
‘Abdu’l-Bahá; Bahá'í Bønner s.53
ÑÐÑÐ
tilbage til oversigten
|