Retfærdighed
O Du gode Herre! Disse er Dine tjenere, der er forsamlet
i dette møde, har vendt sig til Dit rige og trænger til Din
gave og velsignelse. O Du, som er Gud! Åbenbar og afslør
tegnene på Din
enhed, der er blevet nedlagt i alle livets virkeligheder.
Afdæk og udfold de egenskaber, Du har gjort mulige og skjult
i disse menneskelige virkeligheder.
O Gud! Vi er som planter, og Din nåde er som regnen,
forfrisk disse planter og få dem til at gro gennem Din
nådegave. Vi er Dine tjenere, frigør os fra det jordiske
livs lænker. Vi er
uvidende, gør os vise. Vi er døde, gør os levende. Vi er
jordiske, skænk os ånd. Vi er mangelfulde, gør os fortrolige
med Dine mysterier. Vi er nødlidende, berig og velsign os
fra Dit
uudtømmelige skatkammer. O Gud! Genopliv os, giv os syn, giv
os hørelse, gør os bekendt med livets mysterier, at Dit
riges hemmeligheder må åbenbares for os i denne tilværelses
verden, og vi må erkende Din enhed. Enhver gave udgår fra
Dig, enhver velsignelse er Din. Du er mægtig! Du er
magtfuld. Du er Giveren, og Du er Den Evigt Gavmilde.
‘Abdu’l-Bahá, Bahá'í Bønner s. 72
Det Store Væsen siger: statsmandskunstens himmel er
blevet lysende og strålende af lyset fra disse velsignede
ord, som har brudt frem fra Guds viljes daggry: Det sømmer
sig for enhver hersker at veje sig selv hver dag på
billighedens og retfærdighedens vægt og så dømme blandt mænd
og råde dem til at gøre det, som skal vende deres skridt mod
visdommens og forståelsens sti. Dette er statsmandskunstens
hjørnesten og kærnen deri. Fra disse ord vil ethvert oplyst
og vist menneske hurtigt opfatte det, som vil fostre sådanne
mål som velfærd, tryghed og beskyttelse af menneskeheden og
menneskelivets sikkerhed. Om mennesker med indsigt drikker
deres fylde fra havet i den indre mening, som ligger gemt i
disse ord og bliver bekendt dermed, ville de bære vidnesbyrd
om ophøjetheden og udmærkelsen i disse ord.
Tablets of Bahá'u'lláh s. 166-67
I har hørt, at der er sagt til de gamle: ›Du må ikke
begå drab, og: Den, der begår drab, skal kendes skyldig af
domstolen. Men jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på sin
broder, skal kendes skyldig af domstolen; den, der siger:
Raka! til sin broder, skal kendes skyldig af Det store Råd;
den, der siger: Tåbe! skal dømmes til Helvedes ild. Når du
derfor bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker
om, at din broder har noget mod dig, så lad din gave blive
ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så
kan du komme og bringe din gave.
Mattæus 5:21-24
Vær retfærdig mod jer selv og mod andre så tegnene på
retfærdighed kan blive åbenbaret gennem jeres gerninger
blandt vore trofaste tjenere. Tag jer i agt for at I ikke
forgriber jer på næstens midler. Vær hans tillid og
fortrolighed værdig og hold jer ikke tilbage fra at give til
de fattige, det Gud har skænket jer. Han vil i sandhed
belønne de godgørende og gengælde dobbelt for det, de har
givet. Der er ingen anden Gud end Ham. Hele skabelsen og
dens rige er Hans. Han skænker sine gaver til den, Han vil,
og fra den Han vil tilbageholder Han dem. Han er Den store
Giver, Den mest Gavmilde, Den Godgørende.
Glimt fra Bahá'u'lláhs Skrifter
norsk udgave s. 207
Du ser ingen fejl i Barmhjertighedens Guds skaberværk;
kast endnu engang dit blik på det: ser du en eneste
ufuldkommenhed?” Han ser retfærdighed i uretfærdighed, og i
retfærdighed nåde. I uvidenhed finder han gemt mangen en
kundskab og i kundskaben åbenbarer der sig talrige
vidnesbyrd om visdom. Han sønderbryder legemets og
lidenskabernes bur og slutter sig til folket af det
udødelige rige. Han bestiger stigen af indre sandhed og iler
mod den indre overbevisnings himmel. Han sejler i arken: ”Vi
vil vise ham Vore tegn i alle egne og i dem selv” og rejser
over havet ”indtil det bliver dem klart, at denne Bog er
sandheden”. Og hvis han træffer på uretfærdighed, da skal
han være tålmodig, og når han står over for vrede, da skal
han vise kærlighed.
Bahá'u'lláh, De Syv Dale s. 16-17
Mennesket finder ingen retfærdighed, om han medtager
vold til en ordstrid. Nej, den som kender det rette fra det
urette, som er lærd og vejleder andre –ikke gennem vold, men
gennem den samme lov, idet han er lovens vogter, som viser
intelligens: han kaldes retfærdig.
Buddhist skrift, The Dhammapada
Den der ser alle skabninger i sig selv og sig selv i
alle skabninger hader på grund af en sådan erkendelse ingen
... Når alle skabninger bliver erkendt som at være i hans
eget selv, hvilken illusion, hvilken sorg kan så ramme ham,
når han opfatter enheden?
Hindu skrift, Isa Upanishad
Gid mit klageråb må nå dig, Herre, giv mig indsigt efter
dit ord!
Gid min tryglen må komme til dig, red mig efter dit ord!
Fra minelæber strømmer lovsang, for du lærer mig dine love.
Min tunge skal lovsynge dit ord, for alle dine befalinger er
retfærdige.
Gid din hånd må komme mig til hjælp, for jeg har valgt dine
forordninger.
Jeg længes efter din frelse, Herre, og din lov er min
opmuntring.
Gid jeg må leve og lovprise dig, gid dine bud må være mig
til hjælp!
Flakker jeg som et vildfarent får, led da efter din tjener,
for jeg glemmer ikke dine befalinger.
Salmernes Bog, 119:169-176
I Guds Den Nådiges, Den Barmhjertiges Navn! I mennesker
vi har visselig skabt jer af mand og kvinde og gjort jer til
folk og stammer, for at I må kende hinanden. Sandelig den
retfærdigste iblandt jer har størst ære hos Gud. Thi Gud er
alvidende og kender alle ting.
Koranen sura 49, vers 14
Lad os derfor ikke længere dømme hinanden, men I skal
meget hellere dømme sådan: Ingen må bringe sin broder til at
snuble eller falde. Jeg ved og er i Herren Jesus vis på, at
intet urent i sig selv, men for den, der regner noget for
urent, er det urent. For sårer du din broder ved det, du
spiser, lever du ikke mere efter kærligheden. Den som
Kristus døde for, må du ikke bringe i fordærv ved det, du
spiser. Lad ikke det gode, I har fået, komme i vanry. For
Guds rige er ikke mad og drikke, men retfærdighed og fred og
glæde i Helligånden. Den, der tjener Kristus sådan, er Gud
til behag og bliver agtet af mennesker. Lad os derfor stræbe
efter det, der tjener freden og den indbyrdes opbyggelse.
Det Ny Testamente, Romerbrevet 14:13-19
O Du tilgivende Herre! Du er tilflugten for alle disse
Dine tjenere. Du kender hemmelighederne og er vidende om
alt. Vi er alle hjælpeløse, og Du er Den Magtfulde, Den
Almægtige. Vi er alle syndere, og Du er Tilgiveren af
synder, Den Barmhjertige, Den Medfølende. O Herre! Se ikke
på vore mangler. Gør med os, som det anstår sig Din nåde og
gavmildhed. Vore mangler er talrige, men Din tilgivelses hav
er grænseløst. Vor svaghed er sørgelig , men tegnene på Din
hjælp og støtte er klare. Bestyrk os derfor og giv os kraft.
Gør os i stand til at udføre det, der er Din hellige tærskel
værdig. Oplys vore hjerter, skænk os klarsynede øjne og
opmærksomme øren. Genopliv de døde og helbred de syge. Skænk
de fattige rigdom og giv de frygtsomme fred og vished.
Modtag os i Dit rige og oplys os med ledelsens lys. Du er
Den Magtfulde og Den Almægtige. Du er Den Gavmilde. Du er
Den Milde, Du er den Venlige.
‘Abdu’l-Bahá, Bahá’í Bønner s. 100-101
tilbage til oversigten
|
